1. Baggrund for aftalens indgåelse
2. Mål med aftalen
3. Forudsætninger for aftalen

1. Fremstilling af rå-PVC
2. Nedbringelse af PVC-mængden i affaldsforbrænding
3. Tungmetaller og brandhæmmende stoffer
4. Samarbejde

I. Præambel

1. Baggrund for aftalens indgåelse

Det er et naturligt mål, at enhver brug af et materiale skal være gavnlig ud fra en samlet samfundsmæssig betragtning, som også indebærer, at sundhedsfarer og miljøskader skal forebygges.

Ud fra dette grundsyn, som udtrykkes i kemikalielovens formålsbestemmelse, har Miljøstyrelsen sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Industrirådet, Plastindustrien i Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Detailhandelen og Kommunernes Landsforening analyseret brugen af PVC i Danmark. Gennem dette
arbejde er der skabt klarhed over, hvordan materialet kan benyttes og håndteres, hvilket har dannet grundlag for forhandlinger om anvendelse af PVC, der opfylder den samfundsmæssige målsætning.

PVC er nu eet af de materialer, man kender bedst, og hvis anvendelse er bedst kortlagt.

Forhandlingerne er kommet i stand på baggrund af debatter i Folketinger i 1985, 1986 og 1987. Disse debatter medførte, at Miljøministeren i oktober 1988 fremlagde en handlingsplan om reduktion af PVC-anvendelsen. Handlingsplanen mundede ud i en opfordring til virksomhederne om at indgå i forhandlinger.

Forhandlingerne påbegyndtes i maj 1990 og har omfattet såvel de miljømæssige som de tekniske, økonomiske og internationale apekter ved fremstilling og anvendels af PVC.
Resultatet af disse forhandlinger er følgende aftale:

2. Mål med aftalen

Med aftalen etableres et samarbejde om, at anvendelsen af PVC i Danmark sker miljømæssigt optimalt under bevarelse af konkurrenceevne og udviklingsmuligheder for danske virksomheder.

Aftalen har følgende mål:

For at princippet kan føre til et for miljøbeskyttelsen rigtigt beslutningsgrundlag, er det en nødvendig forudsætning, at vurderingen både omfatter ressource- og energiforbrug samt de miljømæssige effekter og risici, der er forbundet med de primære spildstrømme fra alle faser i materialets livscyklus.

Ved vurderingen af de miljømæssige effekter og risici skal der lægges vægt på det nødvendige energi- og ressourceforbug til at nedbringe disse samt på, om der ved nedbringelsen opstår andre miljømæssige effekter og risici. Desuden skal mulighederne for at afbøde de forekommende miljøbelastninger ved anvendelsen af renere teknologi ved bl.a. fremstillingen af materialet samt mulighederne for genbrug af materialet inddrages.

3. Forudsætninger for aftalen

Denne aftale er baseret på en række vigtige forudsætninger. Holdbarheden af disse forudsætninger skal afdækkes gennem fælles projekter o.lign., således at aftalen
om nødvendigt kan justeres i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Forudsætningerne er følgende:

* PVC er ikke eneansvarlig for røggassens indhold af chlorbrinte. Ud fra de data, parterne har haft til rådighed for 1987, er det dog tydeligt, at en betydelig del af HCl-dannelsen skyldes affaldets PVC-indhold.

II. Aftalens område

Aftalen omfatter produktion og distrubution af PVC-holdige produkter samt PVC-affald herfra.
PVC-produkter, der eksporteres direkte eller indirekte, er undtaget fra aftalen.

III. Aftalen

1. Fremstilling af rå-PVC

Problemstillingen ved fremstilling af rå-PVC og af de mulige alternativer hertil må vurderes og løses i internationale fora.

Myndighederne vil i relevante internationale fora, særlig EF og OECD, tage initiativ til, at der gennemføres en international anerkendt "vugge-til-grav"-vurdering af væsentlige råvarer, herunder PVC.

2. Nedbringelse af PVC-mængden i affaldsforbrænding

Med det samlede mål at nedbringe den mængde PVC, der føres til affaldsforbrænding mest muligt i forhold til 1987, aftales følgende, fastlagt efter produktområder og inddelt i faser:

2.1. Emballage

2.2. Byggeprodukter

Virksomhederne sørger for og finansierer etablering og drift af organisation(er), der opretter genanvendelsesordninger for byggeprodukter af PVC.

Ordningerne skal omfatte de materialer, der er anført på bilag 2 og skal være udformet, så de sikrer genanvendelse af de i bilaget anførte procenter beregnet af det kvantum PVC, der årligt bliver til affald fra kasserede byggeprodukter. (Dette kvantum vil i mange år være langt mindre end det kvantum PVC, der årligt tages i anvendelse, idet byggeprodukter af PVC typisk har en meget lang levetid.)

Der sigtes mod en samlet målsætning for genanvendelse på 41% i 1995 voksende til 77% i 2000, jf. beregningerne i bilag 2.

Senest 1.1.1993 skal virksomhederne have udarbejdet en konkret plan for, hvordan ordningerne etableres, omfattende indsamling, sortering og genanvendelse for de enkelte produkttyper, inklusive finansiering af etablering og drift af ordningerne. Finansieringen skal tilvejebringes ved inddragelse af producenter og importører af byggeprodukter, således at konkurreneforvridning undgås.

PVC med indhold af cadmium, bly og brandhæmmere må kun genanvendes i de i bilag 2 nævnte produkter, med mindre andet aftales, idet det skal undgås, at disse stoffer spredes.

Senest pr. 1.1.1993 skal det vurderes, om de under punkt I, 3. nævnte forudsætninger er korrekte, eller om forudsætningerne har ændret sig, således at planen skal ændres (jf. afsnit VI).

2.3. Andre PVC-produkter

tilstræber, at mængden af PVC fra diverse andre produkter, der efter kassation går til affaldsforbrænding i Danmark, nedbringes væsentligt i forhold til den mængde PVC, der blev tilført affaldsforbrænding i 1987.

Det må forudses, at der er produkttyper, der i lighed med visse byggeprodukter, hverken kan substitueres eller genanvendes, men må føres til særlig forbrænding (f.eks. primære medicinske utensilier) eller til deponi.

Da der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt overblik over dette produktområde, sørger virksomhederne for at tilvejebringe et sådant senest 1.4.1992.

Herefter etableres en plan for, hvordan målet bedst nås ved anvendelse af substitution, genanvendelse af PVC eller på anden måde. Bilag 3 angiver en række af de omfattende produkttyper.

Planen skal faseinddeles, således at nedbringelsen af PVC til affaldsforbrænding sker i så hurtig en takt, som det teknisk og økonomisk er muligt.

Planen skal sikre, at mængden af PVC til affaldsforbrænding nedbringes med mindst 1.000 tons inden udgangen af 1993.

3. Tungmetaller og brandhæmmende stoffer

4. Samarbejde

Idet aftaleparterne vil samarbejde om at tilvejebringe den viden, der er nødvendig til afklaring af holdbarheden af forudsætningene anført under punkt I, 3 igangsætter parterne en række fælles projekter:

* Her tænkes på den tørre eller semitørre proces, der er den dominerende i Danmark.

IV. Aftalens parter

Aften omfatter

Landsorganisationen i Danmark har deltaget i forhandlingerne om udformning af aftalen og Landsorganisationen kan tilslutte sig aftalen. Landsorganisationen har af formelle grunde ønsket at afstå fra at være aftalepart.

Kommunernes Landsforening har været obervatører under forhandlingerne om aftalen.

Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter for aftaleparterne. Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark vil blive inddraget i følgegruppens arbejde. Gruppem har til opgave at følge gennemførelsen af aftalen, herunder den miljømæssige og teknologiske udvikling på området, samt eventuet utilsigtede negative virkninger af aftalen.

Gruppen kan tage initiativ til teknologiudviklingsprojekter, som den vurderer vil kunne fremme aftalens målsætninger.

Gruppen fastlægger selv sin arbejdsform.

Gruppen skal i øvrigt varetage de under afsnit VI anførte opgaver, ligesom gruppen kan justere terminer og omfang for de i afsnit V nævnte rapporteringer.

V. Rapportering

1. Virksomhederne forpligter sig til at rapportere om gennemførte tiltag i medfør af aftalens punkt III, 2 og III, 3.

2. Miljøministeriet forpligter sig til at rapportere om gennemførte tiltag i medfør af aftalens punkt III, 1.

Rapporterne indleveres til Miljøstyrelsen hvert år den 1.4., første gang 1.4.1992.

VI. Opfølgning og justering

Aftalen hviler op en række forudsætninger, som i deres natur er foranderlige og derfor løbende ændrer sig.

Særskilt bemærkes det, at såfremt der ikke findes en substitution til bløde omslagsfolier af PVC inden 1.1.1995, udskydes sluttidspunktet for opnåelse af målet på 85% (jf. punkt III, 2.1) til 5 år efter det tidspunkt, hvor en teknisk/økonomisk acceptabel substitution er fundet.

Aftaleparterne gennemfører hvert andet år en vurdering af forudsætninger for aftalen på baggrund af fællesprojekterne anført i afsnit III, 4. Første vurdering gennemføres 1.1.1993.

I forbindelse med fællesprojektet for den internationale udvikling (III, 4.1.) konstateres, hvor det ud fra en langsigtet konkurrencemæssig vurdering, må ses som en fordel at satse på substitution af specifikke PVC-produkter.

På disse identificerede områder fortsætter substitutionsplanen, og de aftalte reduktioner gennemføres henholdsvis senest 2 år (for de substitutioner aftalt i punkt III, 2.1.2.) og 7 år senere (for de substitutioner aftalt i punkt III, 2.1.3.).

I fællesprojektet vedrørende omkostningerne ved røggasrensing kontra omkostningerne ved substitution, genanvendelse m.v. (III, 4.2.) konstateres, hvorvidt der er opnået den forventede reduktion i de samfundsmæssige omkostninger ved den gennemførte reduktion. Videre identificeres de yderliger produktgrupper, for hvilke
forudsætningerne i I, 3.2. holder.

På disse identificerede områder fastholdes substitutionsplanen og de aftale reduktioner gennemføres henholdsvis senest 2 år (for de substitutioner aftalt i punkt III, 2.1.2.) og 7 år senere (for de substitutioner aftalt i punkt III, 2.1.2.).

VIII. Opsigelse

Aftalen kan opsiges af en af parterne med 2 års varsel.

Såfremt der med en miljømæssig begrundelse gennemføres love eller regler, som væsentligt ændrer forudsætningerne for nærværende aftales indhold, kan aftalen tages op til fornyede drøftelser mellem aftaleparterne. Såfremt disse drøftelser ikke fører til enighed, kan aftalen opsiges med 3 måneders varsel.

Tiltrådt af parterne den 3. april 1991.

Dansk Arbejdsgiverforening, Industrirådet, Plastindustrien i Danmark, Detailhandelen, Miljøministeriet.

BILAG 1

Emballage

I Princippet er alle emballagetyper omfattet af aftalen. Det vides, at PVC anvendes eller har været anvendt til følgende:

Udgangspunktet for aftalen vedrørende emballage, er at PVC anvendes i følgende produkter og mængder i 1987.

Bakker og bægre med eventuelle tilhørende låg til fedtstoffer, pålæg, kød, salater, konfekture, bagværk, ost, frugt/grønt, planter m.v. = 4.900 tons.

Bløde omslagsfolier til kød, frugt/grønt, ost, fisk, bagværk. Husholdningsfolier, folier til storkøkkener, krympefolier. Poser til snacks, krydderier, konfekture m.v. = 1.700 tons.

Flasker og dunke til husholdningskemikalier, læskedrikke, shampoo, skønhedsplejemidler, autoplejemidler, rengøringsmidler, fedtstoffer m.v. = 1.100 tons.

Blisterpakninger til bagværk, isdesserter, konfekture og andre fødevarer, til sunhedsartikler og til non-food produkter = 600 tons.

Indlæg i kapsler og låg = 700 tons.

Transportemballager og Andre emballager til fødevarer og non-food produkter =1.300 tons.

Ialt 10.300 tons.

BILAG 2

Virksomheder, der skal omfattes af en genanvendelsesordning for følgende byggeprodukter:

*) Procentandelen er i forhold til det kvantum PVC, der kasseres. Det forventes, at visse byggematerialer (fx. dækningsfolier) kan være så nedbrudte efter mange års brug, at genanvendelse ikke er mulig.

**) Til de anførte produkter må PVC indeholdende de anførte farlige stoffer genanvendes. Pb = bly, CD = Cadmium, Cl-pf = chlorparaffiner.

***) Vægtet gennemsnit, idet der ikke i beregningerne er taget højde for forskellig gennemsnitlig levetid for de enkelte produkttyper.

BILAG 3

Andre produkter

Eksempler på produkter, der skal omfattes af aftalens punkt III, 2.3.

Kontorartikler
Tape
Hospitalsartikler
Slanger
Profiler
Legetøj
Displays
Regntøj
Pressenninger
Skilte
Selvklæbende folie
Grammofonplader
Tasker og kufferter
Tæppe- og måttebagsider
Såler
Maskindele
Automobiler
Truckdøre
Møbelfolier
Fendere
Bordduge
Lampeskærme
Bogbind til biblioteksbøger
Transportbånd
Støvler
Camouflagemåtter
Svømmevinger
Børster og pensler
Havemøbler
Persienner
Bruseforhæng
Blesnipper
Creditcards
Høreapparater
Græsplænekanter