PVC og affaldsforbrænding

Man diskuterer til stadighed konsekvenserne af at forbrænde kasserede PVC-produkter. Ole Hjelmar fra DHI har arbejdet med spørgsmålet i en årrække både for Miljøstyrelsen i Danmark og for EU-Kommissionen. Han har i et nyt notat "Forbrænding af PVC: Påvirkning af massestrømmene gennem et forbrændingsanlæg" beskrevet forskellene ved forbrænding af affald med normalt indhold af PVC og det samme affald uden PVC. Beskrivelsen forholder sig til forbrændingsanlæg med både tørre, semitørre og våde røggasrensningsanlæg.

Notatet, der er baseret på en stor rapport, som det franske firma, Bertin, har udarbejdet til EU-kommissionen i samarbejde med DHI, er bestilt og udgivet af PVC Informationsrådet og kan findes her eller rekvireres hos PVC Informationsrådet, tlf 3330 8630

Her gengives hovedpunkterne fra notatet:

PVC udgør i gennemsnit én procent af det affald, der går til forbrænding

I rapporten til EU-kommissionen er det opgjort, at PVC udgør 0,6-0,8 % af den samlede mængde blandet affald til forbrænding. Mængden er nok mindre i Danmark på grund af bestræbelserne på at udsortere og genanvende PVC, men det nye notat anvender dog et gennemsnit på 0,7 % i beregningerne.

PVC bidrager med med cirka halvdelen af den klor, der findes i affaldet

PVC indeholder klor, og 0,7% PVC i affaldet bidrager med 38-66 % af affaldets samlede klormængde. Affaldets klor kommer i øvrigt fra bordsalt, madrester m.m., og der vil således altid være klor i husholdningsaffald.

PVC har ikke betydning for dannelse af dioxiner i affaldsforbrændingsanlæg

Ole Hjelmars notat analyserer ikke de forskellige undersøgelser, der er udført for at belyse dioxindannelse, men refererer Miljøstyrelsen for at sige, at det ikke er relevant at blande problematikken om dioxindannelse sammen med spørgsmålet om forbrænding eller ikke-forbrænding af PVC. Alt andet lige forventes det, at der vil opstå omtrent den samme mængde dioxiner ved affaldsforbrænding uanset, om der er PVC i affaldet eller ej, og det vil i alle tilfælde være nødvendigt med speciel rensning af røgen for dioxiner. Det er ikke så meget mængden af klor, men især anlægget og forbrændingsomstændighederne, der er afgørende for, hvor meget dioxin, der dannes.

PVC har betydning for dannelsen af røgrenseprodukter

Klor omdannes ved forbrænding til klorbrinte - d.v.s. til gasformig saltsyre. Klorbrinte indgår i røggassen og fjernes ligesom svovldioxid og andre sure gasser ved neutralisering med kalk.

Erfaringerne har vist, at forbrænding af 1 kg PVC medfører 0,7 - 1,7 kg salt ved tør og semitør renseproces og 0,4 - 0,9 kg salt opløst i spildevandet ved våd proces. De gennemsnitlige samlede mængder tørt røgrenseprodukt udgør ved forbrænding af 1 ton affald:

Røgrenseprodukt ved
     

	Tør proces	Semitør proces	Våd proces
1 ton affald uden PVC	44 kg	43 kg	28 kg
1 ton affald med PVC	53 kg	51 kg	30 kg
Forskel	+20 %	+19 %	+5 %

PVCs indhold af tungmetaller betyder kun lidt for den samlede mængde tungmetaller i restprodukterne

Det er beregnet, at op til 10% af den samlede mængde cadmium i affald kan stamme fra PVC-produkter. Cadmium går ved forbrændingen i flyveasken og ender derfor i røgrenseproduktet. PVC-produkter indeholder ikke længere cadmium. Tilsvarende kan op til 6% af bly i affald til forbrænding komme fra gamle PVC-produkter. Ved forbrænding ender bly dels i slaggen, dels i røgrenseproduktet. Det kan i øvrigt oplyses, at bly ikke længere anvendes i nye PVC-produkter.

Man kan altså nedsætte mængden af tungmetaller i røgrenseproduktet en smule ved at fjerne PVC-produkter fra affaldet inden forbrænding. Men man kan ikke ændre røgrenseproduktets karakter af "farligt affald", da det under alle omstændigheder vil indeholde en del tungmetaller og i øvrigt også andre farlige stoffer. Røgrenseproduktet vil således under alle omstændigheder skulle behandles eller deponeres under sikre forhold, hvad enten der er PVC i affaldet eller ej.

Det koster lidt ekstra at forbrænde PVC-holdigt affald

Klormængden i PVC-affaldet medfører en vis forøgelse af omkostningerne ved forbrændingen.

Ved dimensioneringen af røggasrenseudstyret er det kun kapaciteten af lager og doseringsudstyr til kalk, der kan påvirkes væsentligt, idet forøgelsen af røggasmængden er for lille til at have betydning.

Nogle mener, at korrosionsrisikoen i det samlede anlæg forøges ved tilstedeværelse af PVC i affaldet, andre gør det ikke. Det må betegnes som et åbent spørgsmål, om korrosionsforhold i anlæggene som følge af PVC i affaldet har nogen reel økonomisk betydning.

PVC har ligesom andre plastmaterialer en højere brændværdi end det gennemsnitlige øvrige affald. Plast giver mere energi ved forbrænding og reducerer herved den mængde andet affald, anlægget kan forbrænde. Dette bør tages i betragtning ved beregninger af fordele og ulemper ved PVC og anden plast i forhold til energiproduktionens størrelse.

Driftsomkostningerne til neutraliseringsmiddel til røggasrensning øges, når mængden af PVC i affaldet stiger:
       

Tør proces:	290 - 610 kr/ton PVC       i affaldet
Semitør proces:	240 - 520 kr/ton PVC       i affaldet
Våd proces:	160 - 340 kr/ton PVC i       affaldet

Omkostningerne til bortskaffelse af restprodukterne må antages at stige proportionalt med stigende mængde. De europæiske gennemsnitspriser for deponering af de faste røgrenseprodukter er 780-1300 kr/ton. De danske røgrenseprodukter eksporteres i øjeblikket til Norge for en pris af 600 kr/ton.

Indhold:

1. Faktablade om PVC og phthalater
2. PVC-plast: materialets egenskaber
3. Fremstilling af PVC-råvare og af PVC-produkter
4. PVC og affaldsforbrænding
5. PVC og genanvendelse
6. PVC og dioxiner
7. PVC og tungmetaller
8. Phthalater og sundhedsrisiko