|
||||||||
| ||||||||
|
||||||||
| ||||||||
 | ||||||||
 9. Phthalater og sundhedsrisiko
  Storbybilledet præges i disse år af store fotostater fremstillet i vejrbestandig phthalatblødgjort PVC
som her på Kultorvet i København. Til fremstilling af produkter i blød PVC anvendes der i dag forskellige typer af blødgørere. Det anslås, at 90 % af disse blødgørere er ftalater. Nogle af disse ftalater er problematiske. De er enten forbudt at anvende, eller også står de over for en regulering, hvor producenterne skal have virkeligt gode argumenter på hånden, hvis de ønsker at anvende dem i fremtiden. Andre ftalater opfattes som stort set uproblematiske at anvende. To grupper: problematiske og uproblematiske ftalater Ftalaterne opdeles i to grupper. Enten betegnes grupperne som de højmolekylære ftalater og de lavmolekylære ftalater, eller også ses de betegnet som de klassificerede ftalater og ikke klassificerede ftalater.
*At et stof er klassificeret som et CMR-stof betyder, at det enten anses for
være kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionsskadeligt.
Ser vi på forbruget i Europa af de forskellige ftalater, er der de seneste ti år sket et markant skred. Ftalatforbruget er nu stærkt domineret af de høj-molekylære ftalater. Næsten to tredjedele af blødgørerforbruget i Europa udgøres i dag af de høj-molekylære ftalater. Globalt er der ikke sket det samme skred, hvor DEHP fortsat er den mest anvendte blødgører i PVC. Miljøstyrelsen ønsker regulering af de lavmolekylære/problematiske ftalater Det er meget afgørende at holde sig for øje, at det i dag er Miljøstyrelsens udtalte holdning, at det er de lav-molekylære, klassificerede ftalater, man ønsker at regulere. Selv om vi i Danmark har afgifter på alle ftalaterne, så medfører den nyeste videnskabelige indsigt, at det kun er de lav-molekylære ftalater, man ønsker udfaset. Den nuværende Miljøminister følger stort set Miljøstyrelsens holdning i ftalatdiskussionen. De fire ftalater, som hun for nylig krævede forbudt, tilhører alle gruppen af lav-molekylære ftalater. Den europæiske regulering af de lav-molekylære/problematiske ftalater Reguleringen af de lav-molekylære ftalater i Europa hører ind under EU’s store kemikalieforordning REACH. I REACH-systemet er de lav-molekylære ftalater erklæret uønskede. Dette betyder blandt andet, at den mest anvendte af de lav-molekylære ftalater, DEHP, fra april 2015 ikke må anvendes, med mindre man som virksomhed har autorisation til at benytte denne blødgører. Ftalat-industrien har oplyst, at de for visse anvendelser vil søge autorisation. Det store spørgsmål i øjeblikket bliver, hvilke helt specifikke krav der vil blive stillet til en virksomhed, for at den kan opnå autorisation for anvendelsen af DEHP. Faktablade om PVC og phthalater
|
||||||||
 | ||||||||
 | ||||||||
|
||||||||
| ||||||||
|
NYHEDER
FAKTA
PVC DESIGN