Til forsiden
 
SPONSORER

Se alle sponsorer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    NYHEDER     LOVSTOF     FAKTA     HVEM ER VI?
      Kommentar til artiklen "PVC-arbejdere får kræft" trykt i Ingeniøren den 23. januar 1998


Kommentar til artiklen "PVC-arbejdere får kræft"

06-02-1998

Sekretær for SF’s arbejdsmiljønetværk i Hvidovre Lars H. Nielsen skriver i Ingeniøren den 23. januar, at læge Lennart Hardell fra Ørebro Sygehus i Sverige har påvist en sammenhæng mellem PVC-arbejde og udvikling af testikelkræft. Dette er ikke helt korrekt.

I 1997 publiserede Hardell et al. en artikel på to sider i International Journal of Cancer med titlen: Occupational exposure to polyvinyl chloride as a risk factor for testicular cancer evaluated in a case-control study. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et 22 sider langt spørgeskema, som 148 kræftpatienter blev bedt om at udfylde. I konklusionen fremhæver Hardell at hans studie viser, at der er en overraskende høj risiko for, at eksponering af PVC kan medføre testikelkræft. Men han tilføjer, at "begrænsningen i en retrospektiv vurdering af eksponering gennem på egen hånd at udfylde et spørgeskema er indlysende, og en fejlagtig kobling mellem PVC eksponering og testikelcancer kan ikke udelukkes. Vort resultat må derfor betragtes som en foreløbig hypotese, hvilket kræver yderligere studier". Hardell har altså ikke påvist en sammenhæng mellem PVC-arbejde og testikelcancer men fremsat en hypotese, hvis indhold naturligvis bør undersøges nærmere.

Andre videnskabelige studier omkring PVC-arbejde og udvikling af kræft har i øvrigt ikke kunnet påvise nogen sammenhæng. Således konkluderede Lundberg et al. i 1993, at der ikke kan konstateres nogen overhyppighed af cancer hos personer, der har været beskæftiget i PVC-industrien. Lundbergs resultater blev offentliggjort i det anerkendte American Journal of Industrial Medicine med titlen Mortality and cancer Incidence among PVC-processing Workers in Sweden. Lundberg baserede sine resultater på baggrund af en kohorte på 717 personer, der alle havde været beskæftiget i den svenske PVC industri.

Ole Grøndahl Hansen
Direktør, PVC Informationsrådet
den 26. januar 1998


Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk























  PVC DESIGN   FORSIDE   ENGLISH  

PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631  E-mail: