Til forsiden
 
SPONSORER

Se alle sponsorer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    NYHEDER     LOVSTOF     FAKTA     HVEM ER VI?
      PVC-industrien investerer milliarder i miljøforbedringer


Ftalatproducenter, stabilisatorproducenter og de europæiske PVC-forarbejdende virksomheder samarbejder med PVC-råvareproducenterne om miljøtiltag

26-05-2000

Ftalatproducenter, stabilisatorproducenter og de europæiske PVC-forarbejdende virksomheder samarbejder med PVC-råvareproducenterne om miljøtiltag

Dato: 26-05-2000

De europæiske PVC-producenter og deres følgeindustrier har underskrevet en frivillig aftale som over de næste 10 år skal være med til at sikre, at PVC-produkter fremstilles og efterfølgende håndteres i affaldsstrømmen på en ansvarlig måde i forhold til miljøet. 

"PVC Industriens frivillige aftale" er den første af sin art, idet den forpligter alle led i produkternes livscyclus. Aftalen er også bemærkelsesværdig, når det gælder åbenhed og ansvarlighed, fordi en uafhængigt tredje part, hvert år skal vurdere, hvilke fremskridt som er gjort og i forlængelse heraf offentliggøre resultaterne i en rapport.

Aftalen er baseret på den kemiske industris "Responsible Care-programme" og opstiller fire hovedmål for PVC-virksomhederne:

· Man forpligter sig til forsatte miljøforbedringer og optimal energiudnyttelse i forbindelse med produktionen.

· Man forpligter sig til en miljømæssig forsvarligt brug af tilsætningsstoffer i PVC-produktionen.

· Man forpligter sig til en miljømæssig ansvarlig håndtering af PVC-affald.

· Man forpligter sig til at iværksætte de nødvendige projekter og fremskaffe den nødvendige kapital, så man rent praktisk kan leve op til forpligtelserne.

Den frivillige aftale omfatter konkrete mål som skal nås på grundlag af specifikke miljøprojekter som de fire involverede industriorganisationer står bag og som en særlig styregruppe skal overvåge. Det forventes, at projektet vil koste industrien et beløb i størrelsesordenen 2 mia. kr. over de næste 10 år.

"Med underskrivelsen af denne aftale demonstrerer PVC-industrien, at vi står sammen om på frivillig basis at møde tidens udfordring om at moderne industriproduktion skal være miljømæssig ansvarlig både i dag og i morgen", siger PVC-råvereproducenternes formand Jean-Pierre Pleska, der også er formand for styregruppen. Han tilføjer:  "Ved at samle kræfterne, kan vi leve op til et produktansvar "fra vugge til grav", og formår dermed også at tilfredsstille såvel samfundets som vore ejeres krav og ønsker."

Den frivillige aftale vil første gang blive revurderet i 2003 og igen i 2008. Det skal ske for at sikre, at aftalen fortsat er tidssvarende og afspejler den teknologiske udvikling og aktionærernes aktuelle ønsker.
Den frivillige aftale kan i sin fulde ordlyd med bl.a. en specifikation af de konkrete mål og midler læses her (pdf-fil).





Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk























  PVC DESIGN   FORSIDE   ENGLISH  

PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631  E-mail: