Sydkoreanske forskere afslører at DEHP har dræbende virkning på kræftceller
26-06-2000
Ekstrakter fra planten Aloe vera, der anvendes indenfor naturmedicin, har dræbende virkning på kræftceller. Sydkoreanske forskere har prøvet at finde ud af hvilket kemisk stof, der er ansvarlig for ekstrakternes evne til at dræbe kræftceller. De har fundet frem til, at det aktive stof er phthalaten, DEHP, og at stoffet både hæmmer væksten af kræftceller og hæmmer dannelsen af mutationer. Forskerne har testet 3 kræftcellelinier og en normal cellelinie. Forskerne fandt frem til at kræftcellernes vækst kunne halveres ved hjælp af DEHP, uden at det gik ud over normale celler.
Kilde: Lee KH, Kim JH, Lim DS, Kim CH: Anti-leukaemic and anti-mutagenic effects of di(2-ethylhexyl)phthalate isolated from Aloe vera Linne. J Pharm Pharmacol 2000 May;52(5):593-8
Også britiske forskere har netop offentliggjort et studie, der konkluderer, at DEHP ikke medfører risiko for mennekser
Forskerne har undersøgt effekten af DEHP og dets nedbrydningsprodukt, MEHP, på celler fra rotter, marsvin og mennesker. Forskerne har tidligere fundet at DEHP-nedbrydningsproduktet, MEHP, har effekt på leverceller hos rotter, men at stofferne ingen effekt har på menneskeceller. Forskerne har nu undersøgt flere andre mekanismer i cellerne og fundet, at rottecellerne også her adskiller sig fra andre arter, herunder mennesket. Forskerne understreger at deres resultater på det cellulære og molekylære niveau understøtter den opfattelse, at DEHP ingen helbredsmæssige konsekvenser har for mennesker.
Kilde: Hasmall SC, James NH, Macdonald N, Soames AR, Roberts RA: Species differences in response to diethylhexylphthalate: suppression of apoptosis, induction of DNA synthesis and peroxisome proliferator activated receptor alpha-mediated gene expression. Arch Toxicol 2000 Apr;74(2):85-91.

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|