Til forsiden
 
SPONSORER

Se alle sponsorer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    NYHEDER     LOVSTOF     FAKTA     HVEM ER VI?
      EU stiller nu skærpede mærkningskrav for phthalatblødgøreren DEHP


De skærpede krav gælder for råvaren men ikke for de færdige produkter

03-08-2001

Nye klassifikationsregler for den mest anvendtephthalatblødgører til PVC, DEHP, er netop trådt kraft. Fra den 1. august 2001 vil de danske compoundører (de virksomheder der selv blander hthalaterne i PVC'en) kunne bemærke, at den DEHP, de indkøber hos phthalatproducenterne, nu ikke længere er mærket med et Andreaskors, men derimod med et dødningehoved. Årsagen til de nye skærpede mærkningskrav er ikke, at DEHP-blødgøreren har ændret recept, men alene fordi EU har besluttet sig for, at de europæiske arbejdere skal omgås mere forsigtigt med kemikalier end hidtil. Klassifikationen drejer sig nemlig udelukkende om arbejdsmiljøforhold for ansatte i råvare- og compoundørleddet. Der er således ikke tale om, at DEHP-holdige PVC-produkter såsom gulve, medicinsk udstyr, kabler og lignende nu skal mærkes med et dødningehoved. Årsagen til, at DEHP overhovedet skal mærkes hænger sammen med, at forsøg på dyr - hvor gnavere har fået meget høje doser af stoffet i længere tid - har indikeret, at man ikke vil udelukke at mennesker kan være udsat for en risiko for reproduktionsskader, hvis ikke specielle forholdsregler i arbejdsmiljøet efterleves. Efterleves disse forholdsregler, kan stoffet anvendes uden risiko.

Den europæiske phthalatindustri har udarbejdet en web-site, som holder deres kunder orienteret om de nye regler for klassifikation og mærkning. Den hedder www.dehp-facts.com.

Det er værd at bemærke, at de nye klassifikationsregler for DEHP ikke har noget at gøre med EU's risikovurdering af phthalaterne, der står foran sin afslutning. Det forventes, at risikovurderingen, der har strakt sig over flere år, vil være færdig inden årsskiftet. PVC Informationsrådets hjemmeside vil orientere om resultatet af risikovurderingen, når den foreligger.

Giftmærkningen skal være implementeret senest den 30. juli 2002. Ifølge Miljøstyrelsen forventes kravet dog allerede implementeret i Danmark omkring den 1. januar 2002.



Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk























  PVC DESIGN   FORSIDE   ENGLISH  

PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631  E-mail: