Til forsiden
 
SPONSORER

Se alle sponsorer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    NYHEDER     LOVSTOF     FAKTA     HVEM ER VI?
      EU’s fælles PVC-strategi lader vente på sig


Miljøkommissær kan ikke oplyse tidspunkt for udsendelse af Meddelelsen om PVC

26-09-2003

Det spanske medlem af Europaparlamentet, Concepció Ferrer fra De Kristlige Demokrater, har netop fået svar fra Kommissionen på et spørgsmål, hun har stillet om EU’s PVC-strategi. Concepció Ferrer spurgte i juli måned om, hvornår Kommissionen har i sinde at færdiggøre og udsende Meddelelsen om PVC.  

Kommissionens Meddelelse om PVC er tænkt som kulminationen på EU-systemets mangeårige arbejde med PVC. Arbejdet startede helt tilbage i 1997, da Ritt Bjerregaard var kommissær for EU’s miljødirektorat. Bjerregaard igangsatte et såkaldt horisontalt studie over PVC, der én gang for alle skulle kortlægge de miljømæssige aspekter ved bortskaffelsen af PVC. Først blev der udarbejdet fem omfattende horisontale, videnskabelige studier om PVC-affald. Herefter udsendte Kommissionen en Grønbog om PVC, som blev efterfulgt af en høring og en EU-Parlamentsbeslutning. Parlamentsbeslutningen, der blev afgivet i 2001, skulle danne grundlag for Kommissionens Meddelelse om PVC.
 
I sit svar, der er dateret 18. september 2003, giver Miljøkommisær Margot Wallström ikke nogen præcis indikation af, hvornår Kommissionen vil være i stand til at udsende Meddelsen. Årsagen er, siger Wallström i sit svar, at mange af de problemstillinger, der knytter sig til PVC-spørgsmålet i øjeblikket er genstand for undersøgelser.
 
Blandt de undersøgelser, Margot Wallström hentyder til, er for det første et igangværende projekt, der skal sammeligne en række livscyclusanalyser af PVC med potentielle alternativer og for det andet den risikovurdering af phthalaterne, som fortsat pågår i EU-regi.
 
Som yderligere forklaring på, hvorfor Meddelsen endnu ikke er udsendt, nævner Margot Wallström, at man følger den europæiske PVC-industris miljøprogram, Vinyl 2010. Vinyl 2010 har nedsat en komite, som får til opgave at overvåge om de miljømål, som industrien har forpligtet sig til, virkelig opnås. Komiteen består blandt andet af ledende medarbejdere fra miljøkommisariatet og udvalgte EU-parlamentarikere. Margot Wallström siger i sit svar, at komiteen vil vurdere ambitionsniveauet for industriens fastsatte miljømål. De væsentligste mål, Vinyl 2010 har formuleret, gælder en udfasningsplan for blystabilisatorer og en genanvendelsesmængde af PVC-affald på 200.000 tons inden 2010.




Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk























  PVC DESIGN   FORSIDE   ENGLISH  

PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631  E-mail: