Vedtagelsen er gunstig for PVC-branchen i Danmark, siger PVC Informationsrådet
26-02-2004
Torsdag den 26. februar kom forslaget om at ophæve afgifterne på hård PVC til tredje behandling i Folketinget. Et flertal i Folketinget besluttede sig for at ophæve afgifterne. For forslaget stemte 60 medlemmer og imod stemte 48. Der var 71 fraværende medlemmer. For forslaget stemte regeringspartierne samt Dansk Folkeparti. Imod stemte Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre. ”Det er meget gunstigt for den danske PVC-branche, at loven nu endelig er vedtaget”, siger direktør i PVC Informationsrådet, Ole Grøndahl Hansen. ”Vi er nu i en situation, hvor hovedparten af PVC-produkterne er fri for miljøafgifter. Dagens vedtagelse i Folketinget skulle meget gerne betyde, at industriens afsætning af hårde PVC-produkter fremmes”.
Denne nyhed kan læses på engelsk her

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|