Rådet fortæller om forskernes betydning for PVC’ens vej mod bæredygtighed
04-05-2005
PVC Informationsrådet deltager i Forskningens Døgn den 12. maj i Hadsten. Udover at have en stand, hvor rådets forskellige brochurer vil blive uddelt vil PVC Informationsrådets direktør Ole Grøndahl Hansen holde et foredrag med titlen ”Bæredygtig PVC – forskernes fortjeneste”. Foredraget vil blandt andet indeholde en beskrive af forskningens betydning for de genanvendelsesteknologier, der er under udvikling i Europa i disse år. Specielt vil der være fokus på den europæiske PVC-industris miljøprogram Vinyl 2010 og i særdeleshed på verdens største PVC-genanvendelsesanlæg, der er under opførelse i Stigsnæs. Bag arrangementet i Hadsten står Den Jydske Håndværkerskole, Østjydsk Iværksætter Center samt Hadsten Kommune. Det er Den Jydske Håndværkerskole, der har inviteret PVC Informationsrådet til at deltage med en stand og et foredrag. Den Jydske Håndværkerskole står for uddannelsen af plastmagere i Danmark. Der er gratis adgang til arrangementet Forskningen Døgn i Hadsten, der finder sted den 12. maj fra klokken 10 – 20 på Hadstens Idræts- og Kulturhus Sløjfen. PVC Informationsrådet´s foredrag er programsat såvel formiddag som eftermiddag.
Forskningens Døgn er en begivenhed, der i løbet af 24 timer over hele Danmark sætter fokus på forskning og på kommunikation af forskningens metoder og resultater. Forskningens døgn koordineres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Initiativet er taget af Videnskabsminister Helge Sander på baggrund af et forslag fremsat af ”Tænketanken om forståelse af forskning”.

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|