Til forsiden
 
SPONSORER

Se alle sponsorer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    NYHEDER     LOVSTOF     FAKTA     HVEM ER VI?
      Vinyl 2010 udsender sin femte situationsrapport om miljøfremskridt


Teknologierne er ved at være på plads, men de store affaldsmængder udebliver

10-08-2005

Vinyl 2010, der er den europæiske industriorganisation, som har sat sig som opgave at fremme PVC-materialets bæredygtighed, har netop udsendt sin femte situationsrapport. I år har PVC Informationsrådet valgt at lave en dansk oversættelse af hele rapporten. Den kan læses her.
 
Set fra et dansk perspektiv er årets situationsrapport interessant, idet hele to af de miljøteknologiske projekter, der har opnået støtte fra Vinyl 2010, er danske. Først og fremmest  er der tale om RGS 90’s kemiske genanvendelesanlæg for PVC-affald i Stigsnæs, der nu står foran sin færdiggørelse. Der er tale om verdens største anlæg af sin art. Og for det andet er der tale om det danske Halosep-projekt, der ligeledes ejes af RGS 90. Halosep-projektet har til formål at nyttiggøre de restprodukter, som dannes i vores forbrændingsanlæg, når klorholdigt affald (heriblandt PVC) bortskaffes via forbrænding.
 
Ifølge direktør Jean-Pierre De Grève fra Vinyl 2010 står den europæiske PVC-industri i en paradoksal situation i øjeblikket. I den pressemeddelelse, som Vinyl 2010 udsender i forbindelse med offentliggørelsen af situationsrapporten, kan man læse, at genanvendelsesteknologien for PVC-affald nu ved at være på plads. Det er sket gennem nøje planlægning og store investeringer. Men udfordringen i de kommende år bliver, ifølge Jean-Pierre De Grève, at få fat i PVC-affaldet. PVC-affaldsmængderne i Europa er nemlig ikke så store som forventet. Årsagen hertil hænger sammen med flere faktorer. Dels er der store omkostninger ved indsamling, dels sker der et forøget genbrug af gamle PVC-byggeprodukter, og dels er der stor efterspørgsel fra Asien efter PVC-affald.


Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk























  PVC DESIGN   FORSIDE   ENGLISH  

PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631  E-mail: