|
|||||
| |||||
|
|||||
| |||||
 | |||||
 PVC Informationsrådet svarer på kritik af PVC fra Det Økologiske Råd
 Dagbladet Information viderebringer miljøorganisationers undren over PVC-byggeprodukter 12-02-2009 Det Økologiske Råd og Institut for Miljø og Sundhed stiller sig i Information den 12. februar undrende overfor, hvorfor der fortsat findes PVC-holdige produkter i de danske byggemarkeder. Det burde ikke give anledning til undren. PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer i verden, og en stor del af PVC’en går netop til fremstilling af byggeprodukter. Og med god grund. Karakteristisk for PVC-byggeprodukterne er, at de er meget langtidsholdbare, de er ofte vedligeholdelsesfri, de er prisbillige og de er lette at installere. Der er altså både tekniske, miljømæssige og økonomiske årsager til, at gør-det-selv folk i stort omfang køber PVC-produkter. Når man læser argumenterne for, hvorfor Det Økologiske Råd og Institut for Miljø og Sundhed ønsker PVC-byggeprodukterne væk fra byggemarkedernes hylder, får man det indtryk, at de sidste 10 års udvikling på PVC-området fuldstændig er gået hen over hovedet på de to organisationer. Der er faktisk sket en positiv udvikling på PVC-området de senere år. En udvikling der både hænger sammen med nye miljø- og sundhedsmæssige indsigter, og ikke mindst store miljøinvesteringer fra industrien. Tilbage i 2000 etablerede den europæiske PVC-industri miljøprogrammet Vinyl 2010. Vinyl 2010 er et omfattende program, hvis mål er at gøre PVC til et bæredygtigt materiale. Miljøprogrammet indeholder mål for udledninger, genanvendelse og substitution af uønskede tilsætningsstoffer. Alle delmål er hidtil blevet overholdt af industrien. Den frivillige aftales succes aflæses måske bedst ved, at da der i Europaparlamentet i 2007 blev stillet forslag om, at anvendelsen af PVC skulle begrænses i EU, reagerede europaparlamentarikerne med at stemme forslaget ned med et endda meget stort flertal. Man henviste til, at PVC industrien, gennem Vinyl 2010, har identificeret nogle indsatsområder og opstillet nogle mål, og at man havde tillid til at industrien ville opfylde disse. Tæt tilknyttet det europæiske indsamlingssystem finansierer de danske PVC-producenter indsamling og genanvendelse af PVC-affald i Danmark. På tilsætningsområdet er det især phthalaterne der har været genstand for opmærksomhed. Cirka en trediedel af den PVC, der produceres, tilsættes phthalatblødgører. Phthalatblødgjort PVC er eksempelvis gulve, kabler, legetøj og medicinsk udstyr. Inden for de seneste par år har EU offentliggjort risikovurderinger af de forskellige phthalattyper. Phthalater er nemlig ikke et enkelt stof men en stofgruppe, der består af mange forskellige phthalattyper. På baggrund af forsigtighedsprincippet har man valgt at ønske nogle udfaset i specifikke produkter medens man finder, at andre er risikofri at anvende. På baggrund af EU’s risikovurderinger er der allerede nu sket et markant skift væk fra de problematiske phthalater henimod de risikofri. Kritikere af PVC henviser ofte til, at materialet giver anledning til problemer i affaldsforbrændingen. Det er rigtigt, at klorindholdet i PVC betyder, at der opstår nogle problematiske restprodukter. Seneste forskning har dog vist, at PVC’ens rolle er betydelig mindre end man antog for ti år siden. Den entydige fokusering på affaldsfasen, som vi ofte ser i PVC-debatten, trækker fokus væk fra de miljøfordele, der ligger i anvendelsesfasen. For et par år siden udsendte EU-kommissionen en sammenlignede livscyclusanalyse af PVC-produkter, som konkluderede, at set i forhold til alternative materialer, så stod mange PVC-produkter sig faktisk godt. Den overordende konklusion var, at alle materialer har fordele og ulemper, når man anskuer dem i livscyclussammenhæng. På det seneste har også svanemærkesekretariatet fået et mere nuanceret syn på PVC. I modsætning til tidligere er det således nu muligt for PVC-vinduesproducenterne af få svanemærket et PVC-vindue, hvis man ellers opfylder en række kriterier. Hvis PVC var så miljøproblematisk, som både Det Økologiske Råd og Institut for Miljø og Sundhed antyder, så havde Svanemærkesekretariatet næppe givet mulighed for, at PVC-vinduer nu kan svanemærkes. Hvis man tror, at man automatisk gør et mere miljørigtigt indkøb ved at undgå at købe et PVC-produkt i sit byggemarked tager man fejl. For det gør man ikke nødvendigvis. direktør PVC Informationsrådet 12. februar 2009 Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk |
|||||
 | |||||
 | |||||
|
|||||
| |||||
|
NYHEDER
LOVSTOF
PVC DESIGN