|
|
|
 |
|
|
 |
 |
Danmark bør indføre særregler og EU skal presses til et forbud mod klassificerede ftalater
13-11-2009
Tre oppositionspartier i Folketinget har fremsat forslag til folketingsbeslutning, hvor de ønsker forbud mod ftatalaterne DEHP, DBP og BBP i produkter beregnet til børn. Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af produkter beregnet til børn, der indeholder de tre nævnte, klassificerede, ftatalater. De produkter som forslagsstillerne har i tankerne er eksempelvis skolesager som vidskelæder og penalhuse samt voksduge. Forslagsstillerne ønsker tillige at Danmark skal gå foran med særregler, således at inden EU-reglerne kan implementeres, skal Danmark indføre et nationalt forbud. I beslutningsforslaget står der, at Folketinget skal pålægge regeringen at tage kontakt med de enkelte medlemslande og Europa-Kommissionen med henblik på et forbud i de flest mulige lande og med henblik med at få Europa-Kommissionen til at fremlægge forslag om forbud på EU-niveau. Folketinget har endnu ikke lavet en tidsplan for, hvornår beslutningsforslaget skal til første behandling i Folketinget, men det forventes at ske i slutningen af november eller i december. Baggrunden for beslutningsforslaget skal ifølge forslagsstillerne blandt andet findes i, at Miljøstyrelsen for nylig offentliggjorde en rapport om 2-åriges eksponering for blandt andet klassificerede phthalater samt indledte en kampagne mod disse stoffer. Den europæiske blødgøreindustri, ECPI, har kommenteret Miljøstyrelsens kampagne her. I beslutningsforslaget nævnes det, at årsagen til at ftalater fortsat anvendes i de pågældende produkter hænger sammen med, at de er billigere end de alternativer, som findes. I beslutningsforslaget nævnes Danisco’s nye blødgører, som eksempel. PVC Informationsrådet kan oplyse at der findes andre blødgørere til PVC. Se eksempelvis disse virksomheder, som producerer andre blødgørere end ftalater. Omkring lovforslaget kan det nævnes, at det må anses for positivt, at forslagsstillerne klart skelner mellem de forskellige ftalattyper, der findes. Der er således nogle ftalater, som er klassificerede som farlige og nogle som ikke er. Det er de farlige, forslagsstillerne ønsker forbudt.

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|
 |
 |
|
|
 |
|
PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631 E-mail: 
|
|
|