Kunstneren Søren Dahlgaard udstiller sit Breathing Room af PVC i København
01-03-2010
På det nye galleri for samtidskunst i København, Rohdecontemporary, udstiller den danske kunstner Søren Dahlgaard i øjeblikket sit såkaldte Breathing Room. Breathing Room fremstår ved første øjekast som et almindeligt tomt, hvidt rum. Når man træder ind i rummet, bliver ens forventninger om, hvordan et udstillingsrum normalt opfører sig imidlertid vendt op og ned. Væggene består af bløde PVC-duge, som ved hjælp af luft kontinuerligt bevæger sig fra konveks til konklav og tilbage igen – medens man hører rummets langsomme vejrtrækning.
“The Breathing Room”-installationen blev først vist på Singapore biennalen i 2008. Efter præsentationen i København, skal den videre til Los Angeles på Shoshana Wayne Gallery. PVC Informationsrådet har sponsoreret PVC-dugen til Breathing Room.
Søren Dahlgaard er en anerkendt og etableret dansk kunstner. Mest kendt er han nok for sine dejportrætter, hvor mennesker portrætteres med en klump dej på hovedet, således at ansigtet skjules. Eller som dejkriger, hvor kunstneren ifører sig brød, som en slags rustning, og udfører sine malerier. Søren Dahlgaard anvender i vid udstrækning PVC i sine arbejder.
Søren Dahlgaard deltager i øvrigt i et projekt sammen med PVC Informationsrådet, der er støttet af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi under Kulturministeriet og Økonomi- og Erhversministeriet. Projektet hedder PRIMI (Plastics Reasearch and Innovation for Museums and Industry) og har deltagelse af blandt andre Statens Museum for Kunst samt kunstnerne Claus Carstensen og Bjørn Poulsen. Designeren Christian Flindt deltager også i projektet.
Breathing Room kan ses i København i St. Kongensgade 110 B frem til 2. april 2010.
Læs mere om Breathing Room her:
http://www.rohdecontemporary.com/8828/SHOW

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|