Vinyl 2010 har genanvendt næsten 200.000 tons PVC-affald i 2009
18-06-2010
Den europæiske PVC-industris omfattende miljøprogram, Vinyl 2010, har netop udsendt deres niende Progress Report. I forbindelse med offentliggørelsen har organisationen offentliggjort nedenstående pressemeddelse. Den nye Vinyl 2010-Progress Report kan downloades fra Vinyl 2010’s website sammen med en præsentation i form af en kort video, der opsamler de vigtigste præstationer fra det frivillige program. PVC Informationsrådet har oversat rapportens resume til dansk. Oversættelsen kan læses her.
VINYL 2010 PRESSEMEDDELSE:
FLOTTE FREMSKRIDT FOR VINYL 2010
Vinyl 2010’s niende Progress Report blev præsenteret på organisationens generalforsamling afholdt i London. Rapporten fremhæver de fremskridt der er opnået i 2009. På trods af den vanskelige, globale økonomiske situation, som har påvirket denne sektor hårdt, blev der genanvendt 190.324 tons PVC-affald i 2009, hvilket holdt industrien på sporet med at opfylde sin forpligtelse til at genanvende 200.000 tons PVC-affald inden udgangen af 2010. Der er totalt blevet genanvendt 688.674 tons siden programmets begyndelse. Vinyl 2010’s formand, Ashley Reed, noterede på generalforsamlingen, at ”præstationerne for genanvendelse i 2009 var særligt imponerende, især når nedgangen i markedet for ny PVC under krisen blev taget i betragtning. Vinyl 2010-programmet har givet vor industri muligheden for at få større kontrol over vor skæbne, samtidig med at vi får en glimrende platform til at fremme bæredygtig udvikling”. Ud over præstationerne for genanvendelse rapporterer Vinyl 2010 at råvareproducenterne fra nye EU-medlemsstater vil tilslutte sig de oprindelige EU15-stater i at blive underlagt ECVM-chartrets revision af PVC-produktion, og at voksende substitution af blybaserede stabilisatorer fortsætter med raske skridt, godt over Forpligtelsens mål, efter at være blevet reduceret med mere end 68% i de 15 EU-lande siden 2000. Jean-Pierre De Grève, Vinyl 2010’s direktør, forklarede, at ”vi har opnået en meget stærk og anerkendelsesværdig position for PVC-sektoren. Der er i dag bred enighed om programmet både i og uden for industrien. Denne frivillige forpligtelse har haft en meget positiv miljømæssig og økonomisk betydning, og lige så vigtigt – en meget positiv indflydelse på det generelle billede af PVC”. Vinyl 2010 Progress Report’en beskriver også investeringerne i forskning og udvikling for bedre alternative additiver til PVC med lavere miljømæssig påvirkning og udnyttelse af innovative genanvendelsesteknologier. ”Innovation og grøn vækst er hjertet af EU’s model for konkurrrencedygtighed med særlig vægt på at opfylde en lav-kulstof-økonomi. PVC’ens gunstige øko-profil tillige med betydelige energibesparelser opnået ved brug af PVC-produkter, burde tillade vores industri at hjælpe med bestræbelser for disse europæiske mål”, siger Ashley Reed.

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|