|
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
Den genanvendte PVC forventes at kunne afsættes til omtrent samme pris som ny PVC
28-02-2002
PVC-producenten Solvay har netop gennemført sin første egentlige produktion, hvor PVC-affald regenereres til ny PVC ved hjælp af den såkaldte Vinyloop-metode. Det industrielle anlæg er opstillet i den norditalienske by Ferrara.
Skønt der anvendes højteknologi, er Vinyloop-processen i princippet en ret simpel form for mekanisk genanvendelse af PVC. PVC-affaldet, der skal genanvendes, bliver først granuleret og reduceret i størrelse. PVC og tilsætningsstoffer opløses herefter i en speciel opløsning. Der er tale om en lukket proces, hvor alle opløsningsmidlerne bliver genanvendt 100%. Endelig gendannes PVC'en ved hjælp af bundfældning, tørring og er herefter klar til et nyt liv. Vinyloop-processen er specielt velegnet til at genanvende den type PVC-produkter, der indeholder større mængder af andre materialer såsom kabler og gulve.
De første partier af genanvendt PVC blev produceret 4. februar 2002, og i løbet af de kommende måneder vil Solvay undersøge, om der er mulighed for forbedringer af anlæggets drift. Anlægget har en kapacitet på 10.000 tons pr. år. Det genanvendte materiale vil kunne afsættes til en pris, som nærmer sig prisen på ny råvare, hvilket vil hjælpe Solvay til hurtigt at nå "breakeven"
Som det ser ud i dag vil Vinyloop-projektet ikke være i stand til at separere tungmetallerne fra den PVC, der skal genanvendes. Forundersøgelser antyder ikke desto mindre, at det vil være muligt, og Solvay har besluttet sig for at fortsætte undersøgelserne for at nå et gennembrud inden for dette punkt også
Solvay har udviklet Vinyloop som svar på en efterspørgsel fra en af deres franske kunder, Ferrari Textiles Techniques. Dette firma har specialiseret sig i produktion af arkitekttegnede presenninger, reklamebannere og textiler i PVC/polyester-compound og er fast besluttet på at løse problemet med genanvendelse af deres produkter.
Solvay's PVC-anlæg i Ferrara har samlet kostet 10.6 millioner € at etablere, og projektet er et af de mange PVC-genanvendelsesprojekter, der har modtaget finansiel støtte fra den europæiske PVC-industris miljøprogram Vinyl 2010.
Vinyloop har udarbejdet en speciel hjemmeside, hvor alle detaljer ved processen beskrives på meget pædagogisk vis. Blandt andet kan man se en imponerende animeret beskrivelse af processen og få svar på de mest stillede spørgsmål.

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste: send en mail mærket Nyheder til: pvc@pvc.dk
|
 |
 |
|
|
 |
|
PVC Informationsrådet, Nørre Voldgade 48, 1358 København K.
Telefon: 3330 8630 Fax: 3330 8631 E-mail: 
|
|
|