Ingen dioxintrussel fra PVC-branden

I forbindelse med branden på fabrikken Bantex i Allerød onsdag den 31. maj har det været nævnt, at der kunne være dannet store mængder farlige dioxiner, fordi virksomheden bl.a. fremstiller varer i PVC. Det har endvidere været nævnt, at røgen fra branden var giftig p.g.a indholdet af PVC.

Dette er en meget unuanceret fremstilling af, hvad der faktisk sker, når der er PVC-materialer involveret i brande.

Især i Tyskland, hvor der har været flere store brande med PVC, er der gennemført omfattende, uafhængige undersøgelser, der alle viser, at de kritiske gænseværdier for dioxin ikke overskrides. Det er desuden væsentligt at slå fast, at dioxinen ikke findes i røgen fra brande, men efterfølgende kan påvises i slagger, sod og slukningsvand på brandtomten. Dioxiner har en ekstrem lav vandopløselighed, hvorfor en spredning som regel kan undgås, hvis der tages de nødvendige forholdsregler under brandbekæmpelsen og den efterfølgende oprydning.

I røgen findes derimod saltsyre, der stammer fra klorindholdet i PVC. Denne saltsyre er imidlertid kun farlig for de allernærmeste omgivelser, idet den hurtigt opløses i luften.

Den største brand i Europa med PVC opstod i oktober 1992 i Lengerich i Westfalen i Tyskland. Her brændte et lager med 500 tons PVC og 1.000 tons andre plastmaterialer. Efterfølgende blev der foretaget en lang række prøver, bl.a. på en nærliggende legeplads. Indholdet af dioxin i jorden blev her målt til 1,5 nanogram (ng) TE pr. kilo. En nanogram svarer til 1/1.000.000.000 gram. TE er den internationale forkortelse for "toksicitetsækvivalent", som er et mål for graden af dioxinens giftighed. Først ved en koncentration på 100 ng TE pr. kilo jord, mener myndighederne, at der er grundlag for at gribe ind.

Heller ikke ved andre brande med PVC er der påvist risici for mennesker og miljø. Det gælder bl.a. brande i Isny i Frankrig og Holmsund i Sverige. Dette var også tilfældet i Mülheim-Saarn i Tyskland, hvor 340 tons PVC i en lagerhal kom i brand. Her gennemførte myndighederne i Essen efterfølgende undersøgelser og udtog bl.a. prøver fra en dyrket nabogrund. Her målte man 12 ng TE pr. kilo jord. Først ved værdier over 40 ng TE pr. kilo jord anbefaler de tyske myndigheder at dyrkning af af fødevarer til mennesker begrænses.

Det er i øvrigt væsentligt at fastslå, at der ved alle forbrændingsprocesser, hvor der indgår klor, ilt og kulstof, frigøres små mængder dioxin. Det kan være hus- eller skovbrande, igangsatte bilmotorer eller ilden i en brændeovn. Derfor findes dioxiner stort set alle steder i vore omgivelser. Det betyder også, at alle mennesker dagligt kommer i kontakt med dioxiner, og at op til 90 pct. af det daglige indtag af dioxiner, som vi udsættes for, stammer fra fødevarer. Den internationalt anerkendt toxikolog, professor dr. Christian Schlatter fra universitetet i Zürich siger det således: "Den mængde dioxin man i løber af 24 timer normalt optager fra luften i nærheden af en brand med PVC, svarer omtrent til en dagdosis fra den normale ernæring".

Undersøgelser viser også, at brande i plastmaterialer herunder PVC kun tegner sig for en meget lille del af dioxinen i atmosfæren. I Berlin er det målt, at der frigøres ca. 37 gram TE årligt. Her kan kun de 10 milligram TE henføres til brande. Til sammenligning har Miljøstyrelsen i Danmark opgjort den danske emission til ca. 50 gram pr. år. De væsentligste kilder herhjemme er jern- og metalindustrien, kraftværkerne og affaldsforbrændingsanlæg.

Direktør Ole Grøndahl Hansen fra PVC Informationsrådet siger: - Vi er naturligvis enige i, at der til stadighed skal arbejdes for at reducere den samlede mængde dioxin. Men de tyske erfaringer fortæller os, at det er ukorrekt, hvis man bruger den beklagelige brand i Allerød til at kæde PVC-brande sammen med en dioxintrussel for mennesker og miljø".