Plastindustriens kommentarer
Nedenfor bringes Plastindustriens pressemeddelelse i anledningen af Miljø- og energiministerens Strategi for PVC- området og Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast.
Plastindustrien mener, at de seks delmål i PVC- strategien sådan set er fornuftige nok, og de ligger ikke fjernt fra PVC-aftalens mål. Det er også positivt, at endemålet tilsyneladende ikke er at komme af med PVC, men at udvikle materialet og bruge det med omtanke, så affaldet så vidt muligt kan genanvendes.
Men modsat aftalen, så ser ministeriet i strategien stort på de materialeegenskaber som gør PVC til et særdeles nyttigt råmateriale. Man bagatelliserer også problemerne med at substituere PVCen og phthalaterne. Resultatet bliver, at læseren må få et forkert indtryk af miljøproblemernes størrelsesorden. Der handles ikke uforsvarligt i dag.
Ikke overraskende må Plastindustrien især vende sig imod afgiftsforslaget, som rammer uretfærdigt, og som vil have tvivlsom miljøeffekt. Provenuet skal i øvrigt slet ikke bruges til at gøre noget ved affaldsproblemerne, men går direkte i statskassen!
Forslaget om en grøn skat vil helt uretfærdigt især ramme de danske virksomheder, der fremstiller byggematerialer af hård PVC, uanset de er blandt de virksomheder i verden, der er kommet længst med at udvikle PVC-produkter uden bly eller andre tilsætningsstoffer, som man helst vil undgå ud fra miljøhensyn. Samtidig har disse virksomheder oprettet genanvendelsesvirksomheden WUPPI A/S, der inden for en kort årrække vil løfte indsamlingen af hård PVC op på det niveau, som PVC aftalen forudsætter. For mange af disse byggeprodukter svarer afgiften til dækningsbidraget, og afgiften vil derfor koste danske arbejdspladser, uden at miljøet får det bedre.
Det hedder lovende i ministerens phthalathandlingsplan, at man ønsker dokumentation før substitution, og at man skal samarbejde med danske importører og producenter om at udvikle og omstille til alternative produkter. Det er vi helt enige i, men hvorfor skal vi så se et forslag om en voldsom afgift, der inden EU risikovurderingen om kort tid er færdig skal tvinge danske producenter over til andre blødgørere, der heller ikke er risikovurderet endnu?
Vi må efter en hurtig gennemlæsning af handlingsplanen konkludere, at den vældigt godt illustrerer, hvor umuligt det er nationalt at regulere et problem, som det phthalaterne kan vise sig at være. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er den eneste vej fælles EU initiativer.